Medieskab

Jeg er Medie og afdøde kontakt er noget jeg har beskæftiget mig med siden 2004, hvilket har ført til ca. 7 rejser til England, hvor jeg har modtaget undervisning af nogle Englands bedste medier, deriblandt Poul Jacobs, Mavis Pitilla og Janet Parker.

Jeg har også haft et forløb hos Poul Jacobs i over et år, hvor jeg bl.a. har trænet i Hannover. Jeg har ofte klarsynsaftener i Helse Center, Få Det Bedre, Vamdrup. Jeg afholder også klarsynsaftener (ca. 3 timer) i private hjem, efter aftale.

Pris: 1800 kr. – Ring tlf: 22 94 60 73 for yderligere information.

Via et medie får man mulighed for, at få kontakt til afdøde familiemedlemmer eller venner. Denne kontakt kan bruges til at få sagt farvel, forstå hvad der skete, samt få vished om at vedkommende har det godt. Det kan næsten opleves som en samtale med den afdøde via mediet, der fungerer som en slags tolk. Som oftest lykkes det at få kontakt, hvis den afdøde har mulighed og ønsker det.

Det er meget svært at give et endegyldigt svar på hvad der vil ske under et møde. Det afhænger helt af den situation og de ønsker som den besøgende har. Det viser sig ofte, at der fra den åndelige verden kommer fokus netop på det emne, som i øjeblikket fylder mest i den besøgendes bevidsthed.

Klarsynsaften

Kontakt til afdøde

Et spændende og inspirerende arrangement i selskab med den åndelige verden. Klarsyn foregår i en rolig og tryg atmosfære, hvor der startes med en kort introduktion til aftenens forløb. Der vil blive givet korte clairvoyante beskeder til deltagere blandt publikum fra den åndelig verden. Du kan forvente, at der forekommer kontakt til afdøde.

Det at opleve at afdøde blot er gået over på den anden side og stadig kan kommunikere med os, er for de fleste mennesker en stor oplevelse, som giver stor healing og trøst til de efterladte.

For at få det fulde udbytte af en klarsynsaften opfordres du til at være åben og positiv. På den måde er du med til at bygge en energi op i lokalet, som gør det nemmere for personerne fra den anden side at kommunikere med os.

Hør nærmere på tlf: 22 94 60 73